Non-profit-organisationer spiller en vigtig rolle i samfundet – fra humanitære foreninger og idrætsklubber til fonde og sociale projekter. Selvom de ikke har profit som mål, er de stadig underlagt krav om ansvarlig økonomistyring og gennemsigtighed. Revisionen er et centralt redskab til at sikre, at midlerne bruges korrekt, og at tilliden fra medlemmer, donorer og myndigheder bevares. Men hvad adskiller revisionen i non-profit-organisationer fra den i kommercielle virksomheder – og hvad skal man være særligt opmærksom på?

Formålet med revision i non-profit-organisationer

I en erhvervsvirksomhed handler revision ofte om at bekræfte, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation med henblik på investorer og ejere. I en non-profit-organisation er fokus anderledes. Her handler revisionen i høj grad om tillid – tillid til, at donationer, medlemskontingenter og offentlige tilskud anvendes i overensstemmelse med organisationens formål.

Revisorens opgave er derfor ikke kun at kontrollere tal, men også at vurdere, om organisationens interne kontroller og procedurer understøtter en forsvarlig forvaltning af midlerne. Det kan eksempelvis handle om, hvordan bevillinger godkendes, hvordan udgifter dokumenteres, og hvordan bestyrelsen fører tilsyn.

Lovkrav og revisionspligt

Ikke alle non-profit-organisationer er revisionspligtige. Kravet afhænger af organisationens størrelse, omsætning og selskabsform. For eksempel gælder der særlige regler for fonde, foreninger og selvejende institutioner:

• Fonde er som udgangspunkt revisionspligtige, uanset størrelse, og skal have en godkendt revisor.
• Foreninger kan være fritaget, men mange vælger alligevel revision for at styrke troværdigheden over for medlemmer og tilskudsgivere.
• Selvejende institutioner, der modtager offentlige midler, er ofte underlagt krav om revision efter særlige bekendtgørelser.

Det er derfor vigtigt at kende de gældende regler for netop den type organisation, man arbejder i – og at sikre, at vedtægterne afspejler kravene korrekt.

Særlige risici i non-profit-sektoren

Selvom non-profit-organisationer ikke drives med profit for øje, kan de være udsatte for økonomiske fejl og misbrug. Ofte er der mange frivillige involveret, og de interne kontroller kan være mindre formaliserede end i en virksomhed. Det øger risikoen for fejl i bogføringen eller uregelmæssigheder i håndteringen af kontanter og donationer.

Revisoren skal derfor være særligt opmærksom på:

• Adskillelse af funktioner – ingen bør både kunne godkende, udbetale og bogføre samme udgift.
• Dokumentation af donationer og tilskud – især når midlerne kommer fra flere kilder.
• Projektregnskaber – hvor midler skal anvendes til specifikke formål og afrapporteres særskilt.
• Frivilliges rolle – hvordan sikres det, at de kender og følger organisationens økonomiske procedurer?

En god intern kontrolstruktur er ikke kun et krav fra revisoren, men også en beskyttelse af organisationens omdømme.

Læs også:

Regnskabsanalyse som værktøj til vurdering af samarbejdspartneres kreditrisiko

Penge

En grundig regnskabsanalyse kan være nøglen til at vurdere, om dine samarbejdspartnere er økonomisk solide. Læs, hvordan du med indsigt i nøgletal, soliditet og likviditet kan styrke beslutningsgrundlaget og beskytte din virksomhed mod uventede tab.

Få styr på virksomhedens likviditet med enkle rutiner og effektive værktøjer

Penge

Likviditet er afgørende for enhver virksomheds stabilitet. Med faste rutiner, digitale værktøjer og fokus på nøgletal kan du sikre, at der altid er styr på pengene – og handle i tide, før udfordringer vokser.

Revision i non-profit-organisationer – hvad skal man være opmærksom på?

Penge

Revision i non-profit-organisationer handler ikke kun om tal, men om at skabe tillid og ansvarlighed. Få indsigt i de særlige krav, risici og samarbejdsformer, der kendetegner revision i foreninger, fonde og andre almennyttige organisationer.

Lær af fortiden: Brug projektdata til at sænke fremtidige innovationsomkostninger

Penge

De mest succesfulde innovationsvirksomheder bruger ikke kun kreativitet og mod – de lærer systematisk af deres tidligere projekter. Opdag, hvordan du kan udnytte projektdata til at reducere omkostninger, øge effektiviteten og skabe en kultur, hvor indsigt driver innovation.

Samspillet mellem bestyrelse og revisor

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for organisationens økonomi – også selvom den består af frivillige. Revisoren fungerer som en uafhængig sparringspartner, der kan hjælpe med at identificere svagheder og foreslå forbedringer.

Et godt samarbejde mellem bestyrelse og revisor bygger på åbenhed og dialog. Bestyrelsen bør sikre, at revisoren får adgang til alle relevante oplysninger, og at revisionsbemærkninger bliver taget alvorligt og fulgt op. Mange revisorer udarbejder en såkaldt forvaltningsrevision, hvor de vurderer, om midlerne er anvendt økonomisk hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med formålet – et område, der har stor betydning for non-profit-organisationer.

Transparens og rapportering

I en tid, hvor offentligheden stiller stigende krav til gennemsigtighed, er det vigtigt, at non-profit-organisationer kommunikerer klart om deres økonomi. Et revideret regnskab er et stærkt signal om ansvarlighed, men det bør suppleres med en letforståelig årsberetning, der forklarer, hvordan midlerne er brugt, og hvilke resultater der er opnået.

Mange donorer og fonde lægger vægt på, at organisationen kan dokumentere effekten af sine aktiviteter – ikke kun udgifterne. Revisionen kan her være med til at skabe en struktur, hvor både økonomi og resultater følges systematisk.

En investering i tillid

Revision i non-profit-organisationer handler i sidste ende om mere end tal. Det handler om at skabe tillid – til medlemmer, donorer, samarbejdspartnere og offentligheden. En grundig og uafhængig revision er en investering i organisationens troværdighed og bæredygtighed.

Selvom det kan virke som en administrativ byrde, er det ofte netop revisionen, der gør det muligt at tiltrække nye midler og samarbejdspartnere. For i en sektor, hvor tillid er valutaen, er gennemsigtighed den bedste garanti for fremtidig succes.